Susannes Galleri på Fary Lochan Destilleri

Udstillingsadresse Ågade 41, 7323 Give

Billedkunstner

Susanne Petersen

Inspirationen til mine malerier henter jeg fra mine vandringer og ture i den danske og udenlandske natur. Jeg forsøger at frembringe de stemninger, naturen bringer frem, lyset og mørket. Jeg ønsker at fremstille den kraft, der findes i alt fra de store vidder ned til de mindste detaljer i den mindste blomst. Jeg lægger vægt på farveharmonier mere end på at fremstille naturen naturalistisk. Jeg ønsker at fremkalde nogle stemningserindringer hos beskueren og give dem følelsen af, at billedet er fra deres sted.Jeg bliver aldrig træt af at studere lysets forandringer og skyernes bevægelse og årets skiften. Nogle gange bliver det til de mere stille og naturalistiske strøg og andre gange til mere farverige naturabstraktioner. 

Velkommen til fast udstilling på Fary Lochan Destilleri


Du kan se mange flere billeder under menupunktet Billedgalleri

Kom og se mine malerier og samtidig med få historien om Destilleriet og se alle deres spændende produkter.

Åbent alle ugens hverdage og efter aftale. Se mere om åbningstider på www.farylochan.dk